Asnæs Pastorat


 oversat af Svend Sørensen

 

Asnæs Pastorat.
Dertil hører alene Asnæs Sogn.

 

Asnæs Sogn.

Sognet – her som allevegne i Afstandens Beregning og Angivelse er Kirken det faste Punkt, hvorfra Afstanden tages – 2½ M. S. for nærmeste Kjøbstæd Nykjøbing, omgives i Ø og N. af Grevinge og Wiigs Sogne, samt Seirøbugten, vestlig har det Faareveile Sogn, sydlig Lammefjorden. –


Det tilligemed det følgende Faarevejle Sogn er Én af de anseeligste Høiegne i Sjælland, og i Oldtiden, da det hele var begroet med Skov, i det mindste den sydlige og østlige Side deraf, Een af de skjønneste i Sjælland. Nu er det aldeles skovløst, bart og nøent, med høie skaldede, paa Vest- og Nordkanten med Lyngspring, Tarrer og Moser begroede Sandbakker, der, henlagte i nogle Aar uden Dyrkning, vilde, især hvis det var lave og flade Egne, snart være forvandlet til den sorte Lynghede. Ovefladen opstigende fra Nord og Syd, indtil den omtrent ved Høveby naar sin største Høide c. 300 Fod. De Vest for liggende Kupper eller Knolde, hvoraf den høiste kan være c. 320 Fod, og kaldes Esterhøi ↄ: Estrithes eller Eesteds-høi, ere noget højere og stryge hen i Vest, hævende sig stedse henimod Værhøi; langsomt derimod paa den anden Side østlig afdalende ind i Grevinge og Wiigs Sogne; de øvrige: Boebjerg, Maglehøi, Rævebjærget, Baunehøien og Borrebjerg (dette sidste ved Stranden ved Veilen, der minder om, at derpaa engang har lagt en Borg) føre op til de anseeligste og høieste Punkter i Sognet. Hele den sydlige Side af Bakkeryggen leeret og mergelblandet samt stenet; den nordlige brattere afflydende, stenet, sandet og gruset. –

I S. indeslutter Sognet en lille Bugt med 6-7 F. Vand, i hvis Munding ligger en lille Øe, Inderøen, (paa Glim. Kort urigtig Ingerøe) og dybere inde i Bugten endnu en mindre Øe: Horseøen. Inderøen viser ved sin Beliggenhed og Strøg, at der er Forbindelse mellem Bankerne ved Asnæs hen under Jorden med den Banke, hvopaa Faarevejle Kirke ligger og den Banke der, hvormed man fyldte Veilen ved Chausseens Anlæg derover. Bugten har en lille Ligning med Navarinbugten; saa og før saa meget som det staar i min Magt at hædre Helten ret Narain, den Mand Christendom og Humanitet evindelig vil ære, vil jeg her i dette Værk som jeg haaber skal overleve mig, kalde den Navarin-Bugten en Miniatur.


I Bugten udfalder en lille Bæk, der for 40-50 Aar siden, drev Asnæs Vandmølle og Stampeværk.

Igjennem Sognet gaaer Nyekjøbings Landvei til Kallundborg og Holbek, og passerer ved Høve By det saa kaldte Høvestræde, en gjennem Høvebakke indtil 40' Dybde nedgravet Vei.

3266 Tdr Land med en Folkemængde af 709 Mennesker, deriblandt 26 Indsiddere, en Sognekirke, 1 Præstegaaard, en Skole, 51 Bøndergårde, 56 Huse med Jord, 19 Huse uden Jord, 1 Hollandsk Veirmølle, 1 Krosted. I Middeltallet fødes ægte 26. uægte 1a 2, ægtevies 5 a6 Par, døer 10 a 12. Quægstanden kan antages til 314 Heste, 662 Qvægshøvder, 720 Faar, 304 Sviin, Gaarden staarfor 7 a8 Tdr Hartkorn med et Tillæg af 70-80 Tdr Land, Bygningerne gode, Udskiftningen fortrinlig. Lammeholmene i Lammefjorden = 160 Dtr Land, høre til Adlersborg og bruges til Græsning. De ere 4: Store Øe, Mellem Øe, Flintholm og Inderøe.

Sognet indbefatter:

1.
Asnæs Bye med Kirken, der har Taarn med 2 Klokker fra 1582 med Indskrift: Audite, voca vos ad gaudia Vitæ. Matthias Benning me fecit Ao 1582. og 1691 med Indskrift: Laudate Deo in cymbalis habitationis. M. Benning me fecit Ao Dom. 1591. Kirken stor, hvælvet, lys, meget anseelige Vinduer, umalede Kirkestole fra 1571, Seierværk, Kapel. Altertavlen fra 1635, paa Alteret Bibeloversættelse efter Bulgata fra 1578; gl. catholsk Altertavle med Mariæ Bebudelse og Korsfæstelse forhen stærkt forgyldt. Døbefad af Tin fra Blyalderen 1643. Paa Kirkegaarden en temmelig anseelig Høi, hvori sandsynligviis en Hedenolds Grav, endnu saavidt sees kunde ubeskadiget, men Stenene over Jorden borte. Kirken vel vedligeholdt. Sacristiet nedbrudt med Kongl. Tilladelse af 28 Octbr 1815.
Præstegaard gammel og gammeldags Bygning, 60 Fag Huus, god Have paa 1 Td. Land, ypperligt Vand, prip. Hartkorn 8-6-2 Skovsk. 1 Alb. Areal for det hele 70 Tdr Land.Ny, smuk og velbygget Skole (F. VI) med de befalede Indretninger, god Have og 7 Tdr Land, samt c. 100 Skolebørn.
Desuden 17 Bøndegaarde, 20 Huse med Jord, 6 ditte uden Jord, foruden den Hollandske Veirmølle med Vaagningshuus for en Familie udenfor Bondestanden.

2.
Aastofte. Byen liogger høit oppe paa Bakkerne ved Aasen, men betyder desuagtet neppe Toften paa Aasen. Den har 8 Bøndergaarde og 8 Huse med Jord, 1 ditto uden Jord; ¼ M. N. O. for Kirken.

3.
Høve 1/3 M. N for Kirken paa den saakaldte Høvebakke = 300 Fod, hvorfra en viid og behagelig Udsigt over den vestlige Deel af Odsherred, i hvis Baggrund Ellingegaard, Høiby Kirke, Odden og Seierøe. Bakken er betydelig nedgravet, nogle Steder indtil 40 Fod; Veien derigjennem fortrinlig og kan uden Fare i mindste Maade passeres med de væligste Heste. Fra Toppen til den underliggende Lyngslette er næsten ¼ M. ned af Bakken. Bakken selv er ligesom alle dens hosstaaende Brødre paa Nordsiden Sand og Steen, paa Sydsiden Leer. Byen har 19 Bøndergårde, 24 Huse med Jord, 4 ditte uden Jord, og en høitbeliggende og langtfra synlig Stubmølle med et godt Vaagningshuus for en simpel Familie.

4.
Tolsager. Byen ligger 1/8 M. O. S. O. for Kirken med 7 Bøndergaarde, 8 Huse med Jord, 2 Huse uden Jord.
---
Fattigvæsen: c. 16 a 20 Almisselemmer, der kunne koste c. 45 Tdr Kornvarer, 50-60 Rbd samt 50-60 Læs Tørv.

Mærkværdigheder: At man fra den i Sognet forannævnte Banke Estershøi skulle kunne see Skagen, er en Feiltagelse ag Pontopp. Referent. Det han antog for Skagen var Helgenæs, og det derved liggende høie Land (Elmandsbjerget), der er 8 a 9 M. borte, men Skagen er 28 M. nordlig = 112 Søemile, 60 paa 1ᵒ.

Dr. Larsen kommer endvidere med en lang og svært forståelig redegørelse om, hvorfor det er umuligt at se Skagen fra Esterhøj eller Vejrhøj, men den vil jeg lade særligt interesserede selv opsøge; dog de kan i særligt påtrængende tilfælde ved henvendelse til mig (Svend Sørensen) få hele Dr. Larsen redegørelse til nærmere studie.