Fårevejle Pastorat


 oversat af Svend Sørensen

 

Faareweile Pastorat.
Dertil hører Faareweile Kirkesogn og Draxholm Kapel.

 

Faareweile Kirkesogn.

At Navnet skulde have sin Oprindelse af Faar qv. en lille Veile Faar kunde vade over, har, endskjøndt almindelig antaget, ingen Sandsynlighed. Rimeligere er Foran – Veilen, nemlig ud for dem, der kom udenherredsfra og skulle ind i Odsherred. Men det er rimeligst, og med hensyn paa de mange Stedsnavne, der ere sammenfatte dermed, at Mandsnavnet Fare eller Forre har da været brugeligt, og at Stedet deraf har Navnet.


Sognet - ved Distancerne menes altid Kirkens Afstand – ligger 3 M. S. for nærmeste Kjøbstæd Nuekjøbing, 3½ M. N. V. for Holbek, til hvilke Kjøbstæder Landeveien passerer igennem Sognet og Kirkebyen, grændser mod N. og V. til Sejerøe- og Nexel-Bugterne, mod S. til Vallekilde og Hørve Sogn, mod Ø. Til Lammefjorden og Asnæs Sogn. Overfladen er Én af de høieste og krappeste i Sjælland, og ligger paa og ved Een af de høieste Bakker: Væirhøi i i Almuesproget Værhøv, saaledes kaldet, fordi det altid blæser noget paa dens Top, uagtet det i de underliggende lavere Egne er aldeles stille (herefter fremkommer Dr. Larsen med en lang udredning om højden på Vejrhøj men det munder ud i, at han anbefaler en fornyet højdemåling, for at fastslå den rigtige højde).

Det hele Sogn udgjør en Bakkeryg, der pludselig stiger op af det lave sandige Jordsmon strax N. for Adlersborg, det gamle Draxholm og opnaar sin højeste Punkt paa ¼ M Distance derfra; paa den nordre og vestre Side sandet, tildeels lyngbegroet, paa den østlige derimod leret med enkelte sandige Strøg, der deels ere føgne over Bakkerne, deels nedskyllede derfra. Paa Bankens Østlige og sydlige Side ligge 2 Smaaskove, der forhen, før de N. V. Storme adskilte dem, have udgjort en Skov, som kaldes Kulaas ↄ: Kolls- Kulls-Aas af Mandsnavnt Kol, Kull; maaske og den blaae Aas. Ligesom Kullen og Blaakul i Sverige. Over dens højeste Punkt er en rund Bakke – Hatten – herfra seer man Helgenæs og Elmandsbjerget paa Mols i N. V. Retning paa en Frastand af c. 8½ D. M., ligesom og en Deel af Kysten af det derhos liggende Land ved Jernhatten og Rugaard op imod Grenaae, samt Hjelm, endvidere Samsø, Fyen, især Hindsholm, langt ned i Sjælland f. Ex. Slagelse, Kallundborg, Holbek, Frederiksborg, Roskilde, Jægerspriis og de trindt omkring liggende Kyster og Øer og den største Deel af Holbeks Amt. Fra Vindekilde, der egentlig ligger ved dens sydlige Fod, har man ¼ Miil op til Toppen. – Hatten er en almindelig rund Knold. – Man maa være forsynet med en god Kikkert af stor Kampus, en Anlægspæk og en varm Overkjole, da der stedse er et koldt Lufttræk. Omkring paa Bankens Sider ligge mange Huse, der noget oplive det Eensomme, som der ellers forefindes. – Havet har man strax under sine Fødder, mod N. V. Seierøe, mod S. O. Lammefjorden og alle dens Smaaøer, og et vidt og herligt Prospect, hvorhen man vender sig. Men det maa bemærkes, at vil man have denne Prospect, maa man om Sommeren indfinde sig paa Toppen Kl. 5 a 6 om Eftermiddagen, naar det er Stille og Veiret klart; vil man derimod beskue de vestlig liggende Egne derfra maa man vælge Formiddagstimerne 7 – 9; og i de lange Sommerdage en endnu tidligere Tid. Det nærmeste Sted hvorfra Reisende kunne bestige Værhøv er fra Dammen i Vindekilde ved Møllernes Vænge, hvor der er en Plads for Vognene. Nøglerne til Skoven beror paa Godsforvalterens Contoir i Vindekilde strax derved, og fra dette Sted fører en indgrøvtet Vei til Skoven, som dog kun af Fodgængere maa befares, da Kiørsel i selve Skoven ei er tilladt, da deri blot findes Spadseregang, men igen Vei. – Hvo der ønsker Adgang i Kulaas Skov, der ligger lidt østligere og lige med Landeveien, henvender sig til den ved Landeveien boende Skovfoged, hvis Dør man passerer ligeforbi.

Det totale Areal for hele Pastoratet, Faareweile og Draxholm, der ikke ere egentlig adskilte i 2 Sogne, hvilket dog fordum har fundet Sted, er = 0,5572 □M. = 5590 Tdr Land med et Folketal = 1128 Mennesker, 1 Sognekirke, 1 Kapel, 1 Arvefæstegaard, 3 Skoler, 1 Hovedgaard, 49 Bøndergaarde, 105 Huse med Jord, 18 Huse uden Jord, 1 Vandmølle. Der fødes aarlig omtrent 32 ægte, sjælden nogen uægte, ægtevies 7-8 Par, og døe 20-24. Qvægstenden kan antages = 450 Heste, 1180 Qvægshøveder, 1130 Faar, 450 Sviin. –

Paa 2 Arvefæstere nær, ere de øvrige samtligen Fæstere af Adlersborg. Tørveskæret er kun lidet, naar Wedinge undtages; intet eller kun saare lidet Fiskeri, uagtet Stranden omgiver det paa N. V. og S. Siden. Gaardene staa fra 7-10 Tdr Hartkorn; Husene, der have Jord, ere indbefattede under Gaardenes Hartkorn. Besætningen i Gjennemsnit kan paa en Bondegaard antages = 6-10 Heste, 10-18 Qvægshøveder, 16-24 Faar, 3-6 Sviin. Adskillige Gaarde have et ikke ringe aAntal Gjæs. Udskibningspladse ere der saavel ved Nordstranden, som ved Faareveile Kirke hist til Beltet, her til Lammefjorden. – De fornødne Haandværdere haves; megen Huusflid; de sædvanlige Agerdyrkningsredskaber. Dog haves lettere Plove til 2 Heste; Veiene ere gode, Religiositeten og Moraliteten god, Herskabet og Folk uden for Bondestanden give et hæderligt Eksempel, der har god Virkning.

Fra Dragsmølle langs hen under Bankerne ved Lammefjorden hen imod Stubberup er en Deel Kratskov. Pileplantningen omkring Garrdene er i Tiltagende; Havedyrkningen ikke; Huusfliden, blandt Qvindekjønnet, god.

Dertil Hører:

1.
Faareveile By med Sognekirken, der ligger eenligt for sig selv udenfor Byen strax ved Lammefjorden med Taarn, 2 Klokker fra 1586 og 1627. Kirken stor og hvælvet, men som mange andre uforholdsmæssig smal og lav, Uhr der viser og slaar, en vel udarbeidet Altertavle fra 1641 med Indskrift bag paa, Lysestager med Vaaben fra 1698, under Alteret Korsfæstelsen. I det søndre Kapel 2de taalelige Malerier, Korsfæstelsen og Angesten i Urtegaarden, et Epitaphium over adskillige Præster i den derunder værende aabne Begravelse. I samme et ufortæret Liig af en Jomfru Sachman over 150 Aar, et vel udarbejdet Kors, et nyt Liigcapel, hvori hvile Geheimeconfr. Baron Fr. Adler † 1816 og Kammerherre, Cancelliedeputeret H. Løvenskjold †1825 i Marseille. Iblandt andre Liig i Gravcapellet skal her og hvile den Skotske Greve Bowell, †paa Draxholm 1578. Kirkegaarden udvidet, da herpaa begraves hele Pastoratets Liig. Paa Kirkegaarden et smukt, men nu noget forfaldet Monument over I. O. Palludan.
Annexkirken er Kapellet ved Adlersborg, med de sædvanlige, ikke særdeles mærkelige Ornamenter, Alter, Prædikestoel, Herskabsstoel, hvortil Indgangen fra Herskabets Værelser, Positiv, paa Gulvet de fornødne Kirkestole for Menigheden. Kapellet blev ødelagt af Svensken 1659, siden igjen opbygget og indviet 1732, efter Forening om Gudstjenestens Forrettelse imod Godtgjørelse var oprettet 1731 med Sognepræsten, hvorefter det blev annecteret Faareveile. Det maa i Katholisismen være blevet betragtet som Sognekirke. 1529 gav Biskop Lauge Urne i Roskilde i sit Testment 10 Mk. til Sognekirken paa Draxholm og til Provsten paa Draxholm 1 ungarisk Gylden og til Portaeren 2 Mk. Dog nævnes det ei som parochia i B.C. Hertil høre Adlersborg, Vindekilde og Bjærghusene i Kirkelig Henseende.

Præstegaarden ligger i Byen Faareveile et Stykke fra Kirken, har en ny Stue- og Ladelænge og 2 ældre Længer, i alt 87 Fag, assureret for 1640 Rbd. S., ny anlagt Have paa 1 Tde. Ld., dog saa nær Lammefjorden, at Høivandet, naar det længe vedholder, kan drives op til dens yderste Ende. Præsteg. Hartkorn 7 Tdr. 4 Skpr., = 45 Tdr. Ld., hvoraf 32 Tdr. Agerland, det Øvrige Eng ved Lammefjorden. Besætningn 6 Heste, 15 Qvægshøveder, 12 Faar. Paa Præstegaardens Mark Udskibningssted for Adlersborg. Præstegaarden stod forhen for 11-5-.-2- med et Areal af 80 Tdr. Ld., deraf var de 4 Tdr 1 Skpe. Kirkejord, som ved Udskiftning blev henlagt under Adlersborg.

Skole med simpel Bygning, Have, Jordlod paa 6 Tdr. Ld., de befalede Apparater og c. 60 Skolebørn.

Desuden 12 Bøndergaarde, 12 Huse med Jord og 2 jordløse Huse.

2.
Vedinge 1/3 Mill N. for Kirken med 15 Bøndergaarde, 14 Huse med Jord, 18 Boelstæder og 10 Huse uden Jord. Skole med Grundmuret Bygning, de befalede Indretninger, god Have, Jord 5 Tdr. Ld. Og 60 til 70 Skolebørn. I B., C. l. e. 39. 40. tales der om at der var Plads til en Vandmølle, som da hed Marke Mølle, godt Fiskerie og gode Enge. Mølle er der nu ikke, ligesaalidt som Fiskeriet. Herved har lagt en By, der forekommer i S. R. D. VII. 39. 42 og nævnes der Tummorp, men som nu ei findes eller vides noget om.

3.
Riis 1/3 Miil N. V. for Kirken med 4 Bøndergaarde, 1 Boelsted, 4 Huse med Jord, 1 jordløst Huus. Her i Byen skal den Frue, der Formenes at have bygt Faarebile Kirke kort før Reformationen, have boet paa en Hovgaard, hvis Rudera elle Voldsted forhen skulde have været at see, men Faareveile Kirke nævnes alt før 1370, og efter min Formening var til alt i det 11 eller 2 Sec. Ogsaa her var et Sted til en Vandmølle, der hed Skovmølle, hvorom nu intet vides.

4.
Ordrup ½ Mill N. V. for Kirken paa den nordlige Side af Værhøv med 6 Bøndergaarde, 3 Boelsteder, 7 Huse med Jord, 1 Huus uden Jord, 1 Vandmølle. En Skole med sædv. Bygning, Have og Jord 7 Tdr. Ld. C. 60 Skolebørn og de befalede Apparater. Ved Ordrup vare 2 Steder Vandmøller.

5.
Kaarup 1/3 Miil N for Kirken med 4 Bøndergaarde, 4 Huse med Jord, et Dito uden Jord.

6.
Stubberup straks ved Lammefjorden paa Skraaningen af en Sandbanke, 1/8 Miil S. V. for Kirken med 7 Bøndergaarde, 7 Huse med Jord og 2 jordløse Dito. Stedet er forglemt paa B. S. Kort, saavel det genr. Som specielle.

7.
Bjerghusene ligger omkring på Værhøvs Sider op ad mod dens Top, deraf Navnet: 44 Huse, hver med 3 ¾ Skpr. Hartk. Og fra 6 til 10 Tdr. Ld.

8.
Vindekilde ved Foden af Værhøv mod S ¼ M. N. O. fra Fraxholm Kapel, hvortil denne Byes Beboere tilligemed Bjerghusene søge, har en Forpagtergaard Rødegaard, der er indbegrebet under Adlersborg Hovedgaardstart og herunder drives, en dito Bondegaard, nogle Huse og en Vandmølle. Her i Byen deler Landeveien fra Nyekjøbing sig i den vestre til Kallundborg og den østre til Holbæk. Her begynder Værhøv at stige, og op fra dens Sider udrinder et udmærket godt Kildevand, der ikke staae tilbage for det Roskildske. Fra Foden udgaae der 3 Kildevæld, det ene med N. igjennem Ordrup, som forsyner Ordrup Mølle med det fornødne Vand, det andet mod V. løber i Byens Mose og derfra forbi Adlersborg til Stranden, det tredje mod S., der afgiver overflødigt Kildevand til Byens Vandmølle og de Rødegaard og Adlersborgs Forsynelse anlagte Vandledninger. Vandet løber lige stærkt, endog i de tørreste Sommere.
...

Sognene omtales hver for sig, her specielt om Dragsholm i "Faareweile Pastorat".


I Pastoratet ligger det anseelige Herresæde Adlersborg, fordum og før 1785 Draxholm. Den ligger omtrent ¼ M. fra Foden af Værhøv mod S. midt imellem Kallundborg, Nyekiøbing og Holbek, 3 M. fra hver og strax ved Postveien og Landeveien imellem bemeldte Steder, omtr. Midt paa Tagen, som forbinder Odsherre med det øvrige Sjælland, imellem 2 Stande, Nexeløebugten og Lammefjorden paa en noget over den øvrige Flade ophøiet Slette, hvilken var Holmen, hvorpaa Familien Draghe i sin Tid anlagde Slottets – thi saaledes benævnes det stedse i Almuens Mund – første Grund. Sandsynligvis var da tær S. derforbi en Gjennemfart fra Beltet ind i Isefjorden, hvorom de lave S. for liggende Enge endnu vidne; - fra Slottets øverste Etager en viid Udsigt i Øst og Vest, tildeels og i Syd; men i N. til Ø. Begrænses det for en Deel af Værhøv og den dermed i Forening staaende Bakkeryg. Hovedbygningen paa en snæver Holm, bestaar nu af 3 Fløie, 3 Etage gammeldags, men meget svær, Grundmur, foruden Kjælderen, af 3 à 4 Alens Tykkelse, der viser, at den i sin Tid er bygget til Forsvar, omgivet af Grave, der dog mod S., hvor den 4de forhenværende, men i Krigen mellem Chr. 2 og 3 nedskudte eller demolerede Fløi stod, ere tilskudte. Den skal forhen have havt 5 Eager. Slottets Gaard er som i sin Tid overensstemmende med Hensigten, fiirkantet med uregelmæssige Vinduesrækker, Seierværk og Slaguhr i Hovedfløien. Værelserne tildeels lave, deels høie, eftersom Murerne tillod Gjennembrud; i den vestre Længde det forhen beskrevne Kapel. Ladegaarden nedenfor Slottet og udenfor Gravene har en simpel Bindingsværks Forpagterbolig med Mejerie, teglhængt, vidtløftige Udhuse og Ladelænger, ligeledes Bindingsværk og Straaetag, fortræffeligt Springvand allevegne. Slottet har en stor smuk og god Have, der staaer i Forbindelse med den derved liggende Skov Fruerlund; privg. Hartkorn 109 Tdr., uprivg. 13 Tdr. 1 Skpe., Areal 1201½ Tdr Land, 12 Marker, 40 Heste, 330 Køer, 80 Stude, 100 Faar. Avlingen drives for det meste uden Hoveri. Skovene ere: 1) fornævnte Fruerlund = 48 Tdr. Ld.; 2) Kulaas = 54 Tdr. Ld.; 3) Værhøv = 30 Tdr. Ld.. Desuden i Holmstrup Sogn 4) Møsten = 317½ Tdr. Ld. 5) Delhoved = 259½ Tdr. Ld. Og 6) Bredevang = 60 ¾ Tdr. Ld., tilsammen med Skovst. 3-6-2-2- og indeholder et Areal af 770 Tdr. Ld. Skovbestanden af de sædvanlige Skovtræer, der ere i fortrinlig Vext og af udmærket god Bonitet. Naar undrages en Leverence af Tømmer til Flaaden, er siden 1814 intet Salg foretaget, men Skoven kunne taale at afgive en 5 à 600 Favne Brænde aarlig.
Mølleskyld af Dragsholm Mølle, der er nedlagt: 2-5-3-⸗-, af Ordrup Vandmælle 2-⸗-⸗-1-, af Vindekilde 2 Tdr. og af Bromølle, der formedelst Aaemosens Udgravning 1776 blev nedlagt 10-1-⸗-⸗-, tilsam. 16 Tdr. 8 Skpr. Mølleskyld. Asnæs Konge- og Kirketiende af 405-⸗-2-2-, Faareveile Dito Dito hver 302-2-, Wallekilde Dito Dito hver 530-6-1-⸗, Holmstrup Kirketiende 176 Tdr, Hørve Dito 242-5-1-2, tilsamme 2895 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Tiendeydende Hartkorn; dog er Hørve og Faaveile Sognes Kirketiender henlagte fra ældre Tider til Vallekilde og Faarveile Sognekald imod en meget liden Afgivt til Kirkerne. Jus patron. et voc. nu proponendi til Asnæs, Faareveile, Vallekilde og Hørve Kirker. Tærske- og Hakkelsemaskiner og et Maleværk, som ikke trækkes, men trædes af Heste, der gaae paa Hjulet.

Til Godset hører følgende Byer: Vallekilde, Bjergesøe, Stareklint og noget af Skippinge, hele Hørve, Veileby, Faareveile, Stubberup, Vindekilde, Korup, Ordrup, Veddinge, Holmstrup, Broekjøb, Kaiemose, Axelholm samt noget af Svinninge, i alt 18 Byer, der staae for Hartkorn = 1140 Tdr. 2 Fdkr. 1 Alb., fordeelte paa 134 Bøndergaarde med Hartkorn fra 4-4-1-1- til 10-4-3-12/7- med et Areal fra 30 til 120 Tdr. Ld. Foruden Grydemisegaard i Holmstrup Sogn af Hartk. 9-3-⸗-14/7-, med et Areal af 386 Tdr. Land; 191 Huse med Jord fra 3toæ 12 Tdr. Ld.; 18 Boelsteder og 55 Huse uden Jord. Bygningerne en Deel bedre end sædvanlig, for største Delen ny opbyggede ved Udskiftningen, der er udmærket god; Lodderne have alle en regelmæssig Figur og der er ikke sparet paa Udflytningerne. For omtrent 2/3 af Hoveriet ere Bønderne fritagne, mod Afgivt til Forpagteren af 10 Tdr. Byg. God Jagt af Raadyr og Harer, godt Ferskvandsfiskerie, endog af Karper foruden Aborrer og Karudser. Paa Godset megen Industrie. Flere Familier ernære sig af Væverprofessionen. Væver Kjær i Axelholm forarbeider Dreiler af de finiste Damaskes Monstre, Tvisttøier og Klæde til en høi Grad af Fuldkommenhed. Indfæstningen paa Godset er yderst moderat for en god Gaard fra 0-200 Rbd.; af et Huus med Jordlod, hvoraf svares aarlig 8 2/3 Rbd. Sølv betales 30 à 40 Rbd. I Indfæstning; af jordløse Huse som oftest Intet. Skatter og Rigsbankrenter beløber sig aarlig til c. 11000 Rbd. Repræs. Og (Commune) Afgivterne til noget over 363 Rbd. Repræs. En fortrinlig Tørvemose haves ved Gaarden, der drives ved Hoverie. Under Hovedgaarden høre samtlige Øer og Holme i Lammefjorden.

Draxholms første Eiere har uden Tvivl været af Familien Draghe, og dens Navn bar det indtil 1785, At den skulde have havt de mange Navne, Prof. Olufsen i s. Collect. 82. 107, tillægger den, er urigtigt. Oddersberg var Arild Hwitfelds Patrimonialgods i Skaane. Draxholm var han forlenet med pa sædvanlig Maade, og der skrev han sin Kronnike, som Fortalen til Samme viser. Dens ældste og ældre Skjæbne er ubekjendt. Den nævnes først som den Roeskildske Bispestoels Gaard 1336. S. D. II XII, 277. I det tidenævnte B. C. S. R. VII, 1-123 er Draxholm den anseeligste af alle Bispewstolens Exactioner i Sjælland, thi der ligger saa meget Gods i Ods-, Arts-, Skippinge-, Tudse- og Mjærløse Herreder til, at det næsten omfatter det hele nuværende Amt, og synes desaarsg, da saameget Gods ei i kort Tid kunde erhverves, imeget lang Tid før 1336 at have været Bespestolens Eiendom; hvoraf tillige sees, at den almindelige Formening, at det skulde være en Gave af Dronning Magrete for Sjelemesser. D. Wagaz VI, 297. Hofm. 8, 249. D. Atl. 2, 399. maa være urigtig; ej heller er mig noget Hjemmel derfor bekjendt. At det skal være bygget af en Biskop Byrge Munk, kan, hvad den nuværende Bygning angaar, være muligt; men ogsaa dette er uden al Hjemmel og baade Navnet Dragsholm og Bygninen, der viser sig som en af de ældste Fæstningsbygninger i Landet, understøtter ikke denne Mening. Først i den saakaldte Grevens Feide blev den bekjendt som Føste, da Hardenberg forsvarede den med megen Kjækhed; thi uagtet at den søndre Fløi laae i Ruiner og den vestre allerede truede med Fald, maatte Fjenden dog drage bort med uforrettet Sag. Senere skal den i den ulykkelige Alt ødelæggende Krig 1658 til 1660 være blevet beleiret og og Skovene Nord for og op ad Værhøvs Sider ødelagt. 1660 blev den beboet af de sidste Lehnsmand, iblandt hvilke A. Hvitfeldt var fra 1597 til 1609, S. Urne. Gaard og Gods blev derpaa udlagt den bekjendte Rentemester Henr. Møller, der nær havde kommet til at eie mere end sleve Roeskilde Bispestoel; derefter kom det til de velbekjendte Herrer Mosaitere Manuel og Samuel Texeires. 1697 kjøbtes det af Geheimeraad Fr. Adler, blev Stamhus 1755, Baron 1785, med Navnet Adlersborg, Fideicommis 1810, og saaledes siden ovennævnte Aar 1697 har det stedse været i den Adlerske Families Eie.
Det blev en Tid brugt til Statsfængsel, hvoriblandt andre den skotske Greve Botwell tog en udmærket Plads; Brokkenhuus 1655, Ch. Dybvad 1620. FR. II vise og kjække Forhold mod den første af disse Fanger, er im vore Dge dobbelt Ære værd. See Pont. Ann. Cccl. 3, 539. 716. 4, 442. Wolffs Cnc.R. D. 540.

To Aftegninger af Slottet fra østre og vestre Side findes i Resenii Atlas fra 1659. See Suhms N. Saml. 4, 52.

Legater: Geheimeconfr. Baron Fr. Adlers Legat til Skolelærerne paa Godset 1500 Rbd. Sølv, Enkesæde skjenket af Dorthe Dahl, perpetueret for Præsteenkerne i Kaldet, og stadfæstet ved Reskr. af 29de Marts 1754, Legat til Præstekaldet før Reformat. og stadfæstet af Fr. II af 13. Octbr. 1580. Hofm. Fund. 8, 260. App 63 Ann. Cccl. 4, 409.

Fattigvæsen: circa 16 à 20 Fattige, der koste omtr. 20-24 Tdr. Rug, ligesaaameget Byg og c. 100 Rbd. I Penge.

Skolevæsen: Ingen Skoleskat; Herskabet lønner slev 2 Skolelærere; Sognedegn haves, der oppebærer Degneindtægterne og forestaaer Kirkebyens Skole.

Mærkeligheder: Adskillige Dysser forefindes endnu, Levninger af Mange flere have været der, men ere under Udskiftningen forsvundne. Slottet er for en Kjender af den gamle Befæstningskunst ikke uden Interesse. Det har ikke den Feil, som næsten alle vore gamle Fæster, at det domineres af nærliggende Høider. Ej heller er Sammenligningen med Tilstanden der i Sognet nu og i ældre Tider uden Interesse. Iblandt andet seer man, at Værhøvs Vandkilder fløde da for 500 Aar siden ligesaa rigelig som nu. Antiqv. Ann. 4, 2, 569 omtaler en Steenhammer af en meget usædvanlig Form, der skal være fundet i en Tørvemose her i Sognet og nu er i Museet.