Grevinge Pastorat


 oversat af Svend Sørensen

 

Grævinge Pastorat

Dertil hører alene Grævinge Sogn.


Grævinge Sogn.

Sognet er en Halvøe, der i S. og Ø. Beskylles af Lammefjorden, mod N. af Siddinge Wiig – men i V. begrænses af Viigs og Asnæs Sogne, 2 1/4 M. S. S. V. for nærmeste Kjøbstæd Nyekjøbing. Overfladen overalt høi, meget bakket, snart leret, snart sandet og gruset, fuld af Kildevæld, der røbe sig i ringe Dybde paa den underliggende Leerbund, desaarsag uagtet sin høie Beliggenhed dog adskillige Steder flid, sumpet og stenet, hist og her kratter. 2 Smaaskove, og et derimellem værende med Skov beplantet Overdrev c. 300 Tdr Ld løve med Tiden skjønne Skove. At hele Halvøen i de ældre Tider har størsteparten været bedækket med Skov, viser endnu de mange Træstod, Egestammer og Hesselpinde i Tørvemoserne, og det jævnlige Krat, hvor det ikke siden Udskiftningen er roddet. Fra mange Bakker haves en viid Udsigt, og paa Luntebjerg ikke langt fra Grevinge Bye sees foruden Roeskilde Domkirke endnu 20 andre Kirker i de omliggende Egne.

Dr. Larsen oplyser, at der i sognet er:

1 Sognekirke, 1 Præstegaard, 2 Skoler, 89 Bøndergaarde, 72 Huse med Jord, 33 ditto uden Jord, en Hollandsk Veirmølle, 2 Skove og et beplantet Overdrev samt nogle Kratskove; det Hele med et Folketal af c. 1150 Mennesker, (1787 =873; 1819=1042; 1824=1064.) over Lavalderen 1830=750 og 13 Indsiddere. Aarligt ægtefødes c. 30, uægte 1 a 2, ægteviet 10 a 15 Par, døer 18 a 23. Qvægstande = 540 heste, = 1000 Qvægshøveder, 1350 Faar, 450 Sviin, - noget Fiskeri haves omkring ved Strandkanten, meest af Aal, men dog ubetydeligt. Isefjorden er ikke fiskeriig. – Gaardene staae i Almindelighed fra 6-8 Tdr Hartkorn med et Arel af 45-60 Tdr Ld. Gaardene i Sneglerup, Odstrup og Preilsrup kunne muligen betragtes ikkun som Boelsteder, da de kun 2 a3 Tdr Hartk. Holte har lidet over 4 Tdr; Allerup Pleierup og Engelstrup imellem 5 og 6 Dtr. De 4 Gaarde i Frenderup og Torrendrup 10 Tdr Hartkorn hver.


Herefter skriver Dr. Larsen om de enkelte byer:

1.
Grevinge By i det S. V. Hjørne af Sognet, med en temmelig lys, men i de senere Tider ikke forskønnet Kirke, der tilhører Universitetet, med Taarn, 2 Klokker, den mindste fra 1616, den største med Indskrift: Andreas Petri Capellan og Aartal 1500. Kirkens Stole alle stygt mørkerøde; Pulpitur og derpaa Uhrskive, gamle Malerier i Taarnet; et noget upassende Billede i Altertavlen; i øvrigt fra dens Ornamenters Side intet mærkeligt. Kirken har mange Indskrifter, dog alle fra de nyere Tider, og man finder her Kirkestole og Ornamenter prydede med Navnene: O Worm. C. L. Friis. G. F. Frankenau, Casp. Og Erasm. Bartholini, samt nogle Epithaphier over Præsterne. Kirken har havt en Lysekrone, endnu har den et Slagværk; den savner et Orgel. Den ældste Prof. Medicus var forhen Patron; men da Etatsraad Prof. L. Bang døde, gik den ind inder Qvæsturen, der ogsaa indtil 1809 havde Kaldsrettighed til samme. – Den er nu ikke mere Én af Odsherreds pynteligste Kirker. Kirkegaarden trænger og til en pyntende Haand.


Præstegaarden størstedelen opbygget c. 1780 af den som Almuskribent og som Menneske hæderlige bekjendte Provst Th. Rasmussen. Bindingsværk og Straatag, med gode og bekvemme skjøndt ei mange Værelser, anseelig og smagfuld Have.


Skole med nye, smuk og god Bygning ag smukke og bekvemme Værelser, Have og Jord = 8 Tdr Land og 55 Skolebørn.


Desuden 18 Bøndergaarde, 16 Huse med Jord og 7 ditto uden Jord.


2.
Gundestrup i Sognets S. O. Hjørne ned imod Lammefjorden 1/3 M. fra Kirken, 11 Bøndergaarde, 10 Huse med Jord. Personer oversættes herfra til Audebo i Hagested S. paa Tudsenæs. Afstanden 24 Alen. En Større Færgefart for Heste og Vogn skal være paatænkt. Det vilde være gavnligt for Odsherred i mange maader, naar det bliver udført.

3.
Plejerup N. O. For Kirken med 3 Bøndergårde, 4 Huse med Jord, 2 ditto uden Jord.

4.
Atterup 3/4 Miil øst for Kirken med 9 Bøndergaarde, 10 Huse med Jord, 5 ditto uden Jord. – Atterups Krat, en lille Skov nede ved Stranden, for det meste uden Træer, med med Fred vil den snart opvoxe til en anseelig Skov. Ege- og Bøge-Hoved, bekjendte Næsse paa Sognets østlige Strandbred, der minde om den der forhen værende store Ege- og Bøgeskov; omtrent 700 Alen N. O. for Egenæs ligger en lille ubetydelig Holm, der ligesom mange af dens Brødre heder Rønnen, hvorpaa samles Fugleæg.

5.
Frenderup ½ M. N. O. for Kirken, 2 Bøndergaarde, 2 ditto uden Jord.

6.
Oustrup ¾ Miil N. O. for Kirken, 6 Bøndergaarde, 5 Huse med Jord. – Derved nordlig ned mod Siddingeviig den smukke Skov: Lokken.

7.
Holte ½ M. N. O. for Kirken med 4 Bøndergaarde, 4 Huse med Jord, 2 ditto uden Jord. Den lille i frodig Opvækst værende Skov Holtemose ligger herved nordlig.

8.
Preilerup ½ M. N. N. O. med 7 Bøndergarde, 5 Huse med Jord.

9.
Sneglerup 1/3 M. N. N. O. for Kirken, med 11 Bøndergaarde og 6 Huse med Jord.

10.
Torrendrup ¼ M. N. V. for Kirken med 2 Bøndergårde, 2 Huse med Jord og 2 ditto uden Jord.

11.
Herrestrup ½ M. N. O. for Kirken med 7 Bøndergaarde, 5 Huse med 2 ditto uden Jord.

12.
Engelstrup 1/3 M. N. O for Kirken med 7 Gaarde. 8 Huse med Jord, 5 uden Jord. En Hollandsk Mølle er nylig opført, efterat den gl. Stubmølle var afbrændt 1828.

 

Herefter skriver Dr. Larsen om sognet udgifter, og seværdigheder m.v.

Fattigvæsen 30 til 36 Fattiglemmer, der koste c. 30 Tdr Rug, 30 Tdr Byg, 70-80 Rd i Penge og c. 74 Læs Tørv.

De øvrige Kommuneafgifter ansloges 1829 saaledes:

Præstetienden 280 Tdr Byg, 28 Lispund Ost, 89 Snese Æg og 50 Rbd i Qvægtienden.

Kongetienden 300 Tdr Byg. Kirketienden 300 Tdr Byg.

Skolevæsenet 90 Tdr Byg og 3 Tdr Rug foruden Smaaredsel.

Mærkeligheder:
Paa Gundestrupmark en forhen aabnet Gravhøi, dækket med 3de nøie sammensluttende Stene. Ved Pleierup i en liden Lund paa Skraaningen af en Bakke, en aflang steensat Plads og deri et 5kantet Gravkammer. I Frenderup ligeledes paa en steensat Høi et 5kantet Gravkammer, mærkeligt især ved dets Form.


Ved Herrestrup en Høi, i hvis vestre Ende 2 opretstaaende Stene, ↄ: Bautastene, hver 3½ Alen over Jorden. Sammesteds en mærkelig Gravhøi med en Overligger, der har Afbildninger af Oldtidens Langskibe. I Lokken en Hedensoldsgrav, som der i Egnen fører Navnet af Hamlets Grav; et Offersted i en Dal paa den nordlige Side af Grevinge Mark op imod Sneglerup og desuden adskillige Levninger fra Hedenold, flere i dette end i noget andet af Odsherreds Sogne.


I omtalen af Greveinge Sognekald skriver Dr. Larsen bl. a.


Paa Kaldet hviler et Laan stort til Rest 262 Rbd. Enke findes paa Kaldet, Artilleriehest holdes.